Facebook
Pinterest
Instagram

Grønkålssalat med bagte rodfrugter, feta og grantæbler

grønkålssalat med gulerødder

 

Jeg elsker virkelig en god grønkålssalat. Som i virkelig knuselsker. I et tidligere indlæg har jeg allerede erklæret min store kærlighed til grønkål, så det vil jeg ikke gøre igen. Men jeg tror, at jeg har fået mig en ny yndlingssalt. I hvert fald for nu.

Denne salat er for mig helt perfekt, fordi den indeholder alt hvad jeg kan lide. Den har det sprøde element fra grønkålen, den har nogle mættende fibre fra gulerødder og de andre rodfrugter, noget sødt fra granatæblerne, noget knasende fra de ristede mandler og så det fede fra feta og dressing.

Denne salat tror jeg sagtens man ville kunne spise som en måltidssalat, især hvis man tilsatte nogle ristede kikærter, men jeg spiste den sammen med min mor som tilbehør, da jeg inviterede over på middag – og der var lækre rester dagen efter.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg glemte at skrive helt præcise måleenheder ned igen igen, så denne salat blev lavet meget på gefühl – især fordi jeg brugte en rest rodfrugter som jeg havde i køleskabet. Du kan dog sagtens eksperimentere og smage dig frem, det er lidt sådan man finder ud af, hvad man bedst kan lide.

Jeg vil skyde på at salaten er nok til 3-4 personer.

God appetit

grønkålssalat med gulerødder-3

grønkålssalat med gulerødder-3

Grønkålssalat med bagte rodfrugter, feta og granatæbler

Antal 4 personer

Ingredienser

  • ca. 1/2 pose grønkål
  • 1 pastinak
  • 1 rødbede
  • 3-4 gulerødder
  • 2 spsk olivenolie
  • timian, salt og peber
  • 1 håndfuld feta
  • 2-3 spsk granatæblekerner
  • ristede mandler

Tahindressing

  • 2 spsk tahin
  • 1-2 fede hvidløg
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk honning
  • 2-3 spsk vand
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Skræl gulerødder, rødbede og pastinakker og skær dem i mindre stave. Vend dem derefter i olivenolie og krydderier og bag dem i 20-30 minutter ved 200 grader, til du synes de ser sprøde og lækre ud. Når grøntsagerne er bagt lader du dem køle lidt ned, inden de kommes i salaten. 

  2. Rens og skær grønkål i mindre stykker. Bland det derefter sammen med rodfrugter, feta og granatæblekerner - gem lidt til pynt. 

  3. Rist det antal mandler du ønsker at bruge til salaten og drys det udover salaten. 

Tahindressing

  1. Pres hvisløget med en hvidløgspresser og bland derefter alle ingredienser sammen. Brug mere vand hvis du vil have en mere flydende dressing, eller mindre hvis den skal være tykkere. Smag til. 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *