Facebook
Pinterest
Instagram

Sund appelsincurd – uden tilsat sukker

Sund appelsincurd uden tilsat sukker

I sidste indlæg skrev jeg en hel roman til mine pandekager med birkes og citron. Dog var det ikke helt uden grund, for efter at have testet opskriften et par gange, har jeg fået kæmpe thumbs up af både venner og familie. Selvom opskriften i dette indlæg handler om min lækre appelsincurd, så spiller pandekagerne nu stadig en rolle… De er nemlig med til at demonstrere, hvordan den lækre appelsincurd kan bruges.

De sidste par måneder har jeg eksperimenteret med vildt mange forskellige curder… Både den klassiske lemon curd, en version med hindbær, i sommers prøvede jeg endda med abrikoser og nu også med appelsin. Mit problem er dog, at jeg hver gang kommer til at spise for meget, hvilket ikke er så godt, når en blog kræver billeder af de ting man nu laver.

Denne gang lykkedes det mig, ikke at spise hele portionen, og jeg håber, at billederne kan lokke jer til at kaste jer ud i denne opskrift. Uanset om du kan lide lemon curd eller ej, skal man altså virkelig give denne version med appelsin en chance. Appelsinerne giver en dejlig sødme og fås til billige penge da de nu er i sæson. Hvis man som mig knuselsker citroner, følger man opskriften som jeg har angivet den. Står man kun tilbage med appelsiner, følger man stadig opskriften, men erstatter al citronen med appelsin. Så ender du ud med en dejlig sød curd.

Hvis du er i tvivl om hvad du kan bruge curden til, kan jeg fortælle dig, at den fungerer super både ovenpå pandekager, havregrød, i desserter, ovenpå skyr, ellers er det bare med at finde en spiseske frem og smage lidt efter en lang dag. Ingen dømmende blikke herfra.

Fortæl mig endelig, hvis i får jer kastet ud i denne opskrift.

Sund appelsincurd uden tilsat sukker

Drømmer du lidt om pandekagerne du ser på billedet. Så finder du min opskrift på pandekager med birkes og citron lige her

Sund appelsincurd - uden tilsat sukker

En rigtig lækker curd, der kan spises til morgen, middag og aften, helt uden dårlig samvittighed. Curden får en dejlig sødme fra friske appelsiner og en lille smule agavesirup/honning, mens den stadig får et syrligt element fra citron. Perfekt ovenpå skyr eller pandekager. 

Ingredienser

  • 1 økologisk citron
  • 3 økologiske appelsiner
  • 3 æg
  • 1-2 spsk agavesirup eller honning
  • 50-60 g smør

Sådan gør du

  1. Riv skallen af citrusfrugterne og pres saften ud af dem. Kom saften op i en lille gryde og rør det sammen med æg. 

  2. Opvarm langsomt gryden, hvor du efter kort tid begynder at piske konstant, indtil din curd tykner. Når din curd er blevet lidt tyk i konsistensen smager du til med agavesirup/honning, til du synes at curden er tilpas sød. 

  3. Til sidst rør du smør i og hælder derefter din curd op i en en beholder. Sæt din curd i køleskabet i et par timer og derefter er den tyknet helt og er klar til brug. 

Sund appelsincurd uden tilsat sukker



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *